Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

Pressematerialer

Pressemeddelelsen, som blev udsendt d. 1/10 2003 finder du her.

Her er nogle billeder, som du er velkommen til at benytte i forbindelse med omtale af maddag.nu. Du downloader billederne i højeste opløsning ved at klikke på dem.

      

 

   

 

   

Du kan også downloade maddag.nu logoet:

 

Som en EPS fil uden skygge eller en EPS med skyggeeffekt.

Billedet af Gerickes bog i høj opløsning

BBoys billedet på hvid baggrund


maddag.nu
-ny hjemmeside for børn der vil lave mad

Den 1. oktober lancerede Kræftens Bekæmpelse og Forbrugernes Hus en hjemmeside for børn mellem i 10 og 13 år, der selv vil lave mad derhjemme.
- Hvor det tidligere var sund fornuft at sige, at kostvaner etableres i barndommen, er der nu ved at være dokumentation for det. Man kan f.eks. se, at de børn der spiser mest frugt og grønt i barnealderen også gør det senere i livet, siger Ida Husby, Kræftens Bekæmpelse, som har deltaget i arbejdet med de nye opskrifter til børn.
- Madlavning kan være en meget sanselig og kreativ aktivitet, der både giver gode udfordringer og prestige til børnene. At kunne lave mad, gør det samtidig nemmere at vurdere færdigretter og vælge at spise sundt. Og så er det jo svært at være meget kræsen, når man selv har lavet maden, tilføjer Ida Husby.

Opskrifter i abonnement
Maddag.nu er en opskriftsamling, som man kan abonnere på gratis. Man kan vælge at få opskriften den ugedag, man skal bruge den.
- Opskrifterne passer til årstiden og til børnenes alder. Vi har sammensat dem ud fra hvad børn på 10-13 år kan overskue at lave, og hvad de kan lide at spise. Vi er gået efter, at børnene skal have nogle sikre succeser, derfor er der opskrifter på boller i karry, fiskefrikadeller og pizza. Og der følger gode råd til både børn og voksne. Nogle af opskrifterne har vi selv udviklet, andre har vi lånt fra nogle af de mange gode børnekogebøger, som børn og forældre kan købe hos boghandleren, siger Ida Husby.
- Vi håber, at børnene vil få fornøjelse af at skære, snitte, koge og brase, og at de senere i livet vil bruge deres viden til at spise sundt. Og så håber vi, at forældrene vil hjælpe med indkøb og tage opvasken, så det ikke bliver uoverskueligt i starten, slutter hun.

Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.