Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

Cannelloni med fiskefars

Cannelloni med fiskefarsTil 4 personer

Arbejdsgang
Skær peberfrugterne ud, placer fyld på pastapladerne, rul cannellonierne sammen og bag dem i ovnen. Skær gulerødderne, kog spinaten og lav saucen færdig.

Du skal bruge
400 gram friske lasagneplader
400 gram fiskefars
1/2 teske salt
1/4 teske peber
120 gram rød peberfrugt
400 gram gulerødder
500 gram spinat

Sauce
2 deciliter creme fine
1/2 fiskebouillonterning
1 spiseske mel
1/2 teske salt
1/4 teske peber

Sådan gør du
Del lasagnepladerne i 15 centimeter lange stykker.
Halvér peberfrugterne på langs, fjern stilke og kerner og skær dem i tynde, aflange skiver.
Kom salt og peber i farsen, læg en spiseskefuld fars på pastapladen, læg 3-4 strimler peberfrugt på og rul dem sammen til cannelloni. Placer dem i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.
Skræl og skyl gulerødder og skær dem i tykke skiver.
Kom spinaten i en gryde med lidt vand og læg låg på. Damp spinaten ved svag varme til væsken er fordampet. Smag til med salt og peber.
Bland creme fine, mel, fiskebouillonterningen, salt og peber og kog det hele sammen under omrøring i cirka 5-10 minutter.
Servér fiskefarscannelloni med sauce, friske gulerødder og kogt spinat.

Tip
Du kan tilberede saucen først og pensle cannellonierne med saucen før de kommer i ovnen.

Grønsager per person: cirka 250 gram 6 om dagen - Spis mere frugt og grønt

Indkøbsliste
(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)
400 gram fiskefars
1-2 røde peberfrugter
400 gram gulerødder
500 gram helbladet frossen spinat
400 gram friske lasagneplader
Salt
Peber

Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.