
Courgettesuppe
Til 4 personer
Arbejdsgang Skræl og hak løget. Steg løg i en gryde i lidt olie indtil løget bliver gyldent. Riv courgetterne på et rivejern og pres hvidløget og steg det sammen med løget i gryden i nogle minutter. Hæld mælken i gryden og rør rundt og lad suppen småkoge uden låg i 20 minutter. Tilsæt flødeost i suppen og rør godt rundt. Smag suppen til med karry og salt og servér den med groft brød.
Du skal bruge 4 courgetter 1 spiseske olie 1 løg 1 fed hvidløg 1 liter letmælk 100 gram flødeost natural light 9% Salt Peber 1,5 teske karry Groft brød
Sådan gør du Skær løget i halve på langs, fjern skrællen og hak løget i små stykker eller riv det på et rivejern. Steg løg i en gryde i lidt olie indtil løget bliver gyldent. Tag gryden væk fra kogepladen. Vask courgetten og pil skrællen af hvidløgsfeddet. Riv courgetterne på et rivejern og pres hvidløget i en hvidløgspresser. Hæld courgette og hvidløg i gryden steg det i nogle minutter. Hæld letmælken i gryden og rør rundt. Lad suppen småkoge uden låg i 20 minutter. Tilsæt flødeost i suppen og rør godt rundt. Smag til med karry og salt. Servér med groft brød.
Tip Suppen kan laves i forvejen, så den bare skal varmes inden den serveres.
Grønsager per person: cirka 75 gram
Indkøbsliste (Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind) 4 courgetter 1 løg 1 hvidløg 1 liter letmælk Flødeost naturel light 9% Salt Peber Karry Olie Groft brød

|