
Kartoffelmosmadder
Til 4 personer
Arbejdsgang Skræl kartofler og blegselleri og skær dem i tern. Kog ternene indtil de er møre. Mos kartoflerne og blegselleri med en gaffel og hæld lidt fløde i. Smag til med eddike, salt og peber. Anret mosen på ristet rugbrød og pynt med karse. Server kartoffelmosmadderne med rødbeder til.
Du skal bruge 1 kilo kartofler 1 lille blegselleri eller 500 g skrællet Salt 1 dl kaffefløde 3 teskeer lagereddike Peber 4–6 skiver kernerugbrød 1 bakke karse 1 lille glas syltede rødbeder
Sådan gør du Skræl kartoflerne og skær dem i store tern, 2x2x2 cencimeter. Skræl blegsellerien og skær den i store tern, 2x2x2 cencimeter. Kog ternene i en gryde med letsaltet vand i 20 minutter. Vandet skal lige akkurat dække ternene. Hæld kogevandet fra. Tilsæt fløden og mos med en gaffel. Smag mosen til med eddike, salt og peber. Rist rugbrødet på en brødrister. Anret mosen på det ristede rugbrød. Klip karsen og drys den oven på mosmadderne. Server mosmadderne med rødbeder til.
Tip Man kan også bruge rester af kartoffelmos fra dagen før til kartoffelmosmadder
Grønsager per person: cirka 170 gram 
Indkøbsliste (Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind) 1 kilo kartofler 1 lille blegselleri eller 1 lille glas syltede rødbeder 1 bakke karse 1/4 liter kaffefløde Salt Peber Lagereddike 1 kernerugbrød

|