Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

Cannelloni med kødsauce 

4 personer

 

Arbejdsgang

Skær grønsagerne ud og lav kødsaucen. Rul cannellonierne sammen og lav tomatsaucen. Kom det hele i ovnen.


Du skal bruge
3 store løg
6-7 fed hvidløg
3 spiseskeer olivenolie
400 gram hakket oksekød med 6% fedt
500 gram champignon
½ teske salt
¼ teske peber
400 gram friske lasagneplader
2 dåser flåede, hakkede tomater
Salt og peber

Sådan gør du
1. Skær løgene i halve på langs, fjern skrællen og hak løgene.
2. Pil skrællen af hvidløgsfeddene. Pres hvidløgsfeddene i en hvidløgspresser.
3. Varm 2 spiseskeer olie i en pande og svits lidt over halvdelen af løgene og al hvidløgen i 1-2 minutter.
4. Tilsæt kødet og rør med en grydeske en gang i mellem, mens det bruner.
5. Rens og skyl champignonerne og hak dem groft. Kom de hakkede champignoner i kødsaucen og steg dem med.
6. Smag saucen til med salt og peber.
7. Kom 1 spiseske olie i en lille gryde, varm den op, tilsæt resten af de hakkede løg og svits i 1-2 minutter.
8. Tilsæt hakkede tomater, smag til med salt og peber og steg yderligere i 10-15 minutter.
9. Hæld tomatsaucen i et ovnfast fad.
10. Del lasagnepladerne i 15 centimeter lange stykker, læg 1-2 spiseskefulde kødsauce på hver plade og rul dem sammen til ruller - cannellonier. Læg dem på tomatsaucen og pensl overfladen med vand.
11. Bag cannellonierne i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.


Grønsager per person: cirka 425 gram 6 om dagen - Spis mere frugt og grønt


Indkøbsliste

(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)

400 gram hakket oksekød med 6% fedt
3 løg
1 hvidløg
400 gram friske lasagneplader
500 gram champignon
Olivenolie
Salt og peber

Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.