Kog risene. Skær kål i strimler og steg det kort, riv gulerødder og bland det hele med tørrede tranebær.
Du skal bruge 320 gram basmatiris 800 gram hvidkål 20 gram olie ½ teske salt ¼ teske peber 200 gram gulerødder 100 gram tørrede tranebær Sådan gør du 1. Kog risene som der står på pakken. Hæld de kogte ris i en stor skål. 2. Fjern de yderste blade fra kålen. Skær et stykke af og placer kålhovedet med skærefladen nedad. Skær kålen i store stykker uden om stokken. Smid stokken ud. Snit kålen fint. 3. Opvarm olien i en stor pande, kom den snittede kål i og steg i 5 minutter. 4. Skræl gulerødderne, skær enderne af og riv dem groft. 5. Kom stegt kål og revne gulerødder i skålen. Tilsæt salt og peber. 6. Tilsæt tørrede tranebær og bland det hele sammen.
Grønsager per person: cirka 275 gram
Indkøbsliste
(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind) 1 hvidkålshoved 2 gulerødder 100 gram tørrede tranebær 320 gram basmati ris Salt Peber Olie
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.