Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

Kokostiger med vilde ris 

4 personer

 

Arbejdsgang

Tø rejerne op, tilbered grønsagerne, rens rejerne og kom dem i retten. Tilbered vilde ris mens retten koger.


Kokostiger

Du skal bruge
300 gram frosne rejer
400 gram blegselleri stilke
2 store løg
2 fed hvidløg
25 gram ingefær
20 gram olie
2 dåser flåede tomater
100 gram kokosmælk
½ teske salt
¼ teske peber


Sådan gør du

1. Kom rejerne i en stor skål med koldt vand og sæt den til side.
2. Fjern enderne fra selleristilkene, skyl dem og skær dem i skiver.
3. Skær løgene i halve på langs, fjern skrællen og hak dem.
4. Pil skrællen af hvidløgene og pres dem i en hvidløgspresser.
5. Skræl ingefæren og riv den fint.
6. Opvarm olien i en gryde. Kom løg, hvidløg og ingefær i gryden og svits i 1-2 min.
7. Tilsæt tomater og steg det hele i 10 minutter.
8. Kom kokosmælk i retten og lad den koge op.
9. Kom selleriskiverne i gryden, tilsæt salt og peber og kog videre i et par minutter.
10. Fjern skal og haler fra rejerne og skyl dem. Kom rejerne i saucen og lad retten koge i yderligere 5 minutter.

Vilde ris
Du skal bruge

320 gram vilde ris
Vand
½ teske salt


Sådan gør du
1. Tilbered risen som anvist på posen.
2. Servér sammen med kokostigerretten.
 
Grønsager per person: cirka 250 gram 6 om dagen - Spis mere frugt og grønt


Indkøbsliste

(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)

300 gram tigerrejer
2 store løg
1 hvidløg
Frisk ingefær
2 dåser flåede tomater
Vilde ris
Salt
Peber
Olie
1 dåse kokosmælk


Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.