Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

Kålsalat med kyllingelår 

 4 personer

 

Arbejdsgang

Tænd ovnen, snit kål, hak appelsiner og lav salaten færdig. Steg kyllingelårene i ovnen.

 
Kyllingelår

Du skal bruge

600 gram kyllingelår
½ teske salt
¼ teske peber
1 spiseske olie


Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og drys med lidt salt og peber og kom olie på.
3. Steg kyllingelårene i ovnen i cirka 40 minutter.

 
Kålsalat
Du skal bruge
800 gram rødkål
600 gram appelsiner
60 gram tørrede tranebær
2 spiseskeer olie
1 spiseske balsamicoeddike

Sådan gør du
1. Fjern yderblade fra kålen. Skær et stykke af og placer kålhovedet med skærefladen nedad.
2. Skær kålen i store stykker uden om stokken. Smid stokken ud.
3. Snit kålen fint og kom kålen i en stor skål.
4. Skær enderne af appelsinerne og skær skrællen af med kniv. Skær dem i tykke skiver og derefter i store stykker og kom dem i skålen.
5. Kom tranebær i skålen, hæld olie og balsamicoeddike over, smag til med salt og peber og bland det hele sammen.

Grønsager per person:
cirka 375 gram 6 om dagen - Spis mere frugt og grønt


Tip

Husk at holde råt fjerkræ adskilt fra alle andre råvarer. Der kan være bakterier i råt kød og kødsaft. Vær omhyggelig med at vaske redskaber af - for eksempel kniv og skærebræt - før du bruger dem til noget andet. Vask også dine hænder, efter du har rørt ved råt kød. Retter med fjerkræ skal være gennemstegte eller godt kogt, før du spiser dem.

 

Indkøbsliste

(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)


500 gram kyllingelår
1 rødkålshoved
4-5 appelsiner
60 gram tørrede tranebær
Groft salt
Peber
Olivenolie
Balsamicoeddike

 

  

Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.