
Foccacia
4 personer
Arbejdsgang Rør dejen sammen og lad den hæve. Form focacciaerne og lad dem efterhæve. Kom fyldet på og bag focacciaerne.
Du skal bruge 25 gram gær 3 decilliter lunkent vand 1 spiseske olie 1 teske salt 1 deciliter grahamsmel 1 deciliter durumhvedemel Cirka 5 deciliter hvedemel
Fyld: 75 gram kogt røget skinke i skiver eller tynde strimler ¾ deciliter tomatpuré 50 gram revet ost 2-3 teskeer tørret oregano
Sådan gør du 1. Udrør gæren i vandet i en stor skål. 2. Kom olie, salt, grahamsmel og durumhvedemel i. 3. Tilsæt cirka 3 deciliter af hvedemelet. 4. Tag dejen ud på bordet og tilsæt resten af melet. Ælt dejen godt sammen. 5. Kom dejen op i skålen igen og læg et viskestykke over. Lad dejen stå og hæve et lunt sted cirka 1 time. 6. Tag dejen ud på bordet og del den i 12-14 stykker. Rul dem til kugler og tryk dem til 1 centimeter flade cirkler. Sæt focacciaerne på bagepapir på en bageplade. 7. Tænd ovnen på 250 grader. 8. Lad focacciaerne efterhæve cirka 15 minutter. 9. Hvis der bruges skinke i skiver, skæres det ud i tynde, korte strimler. Tryk små fordybninger i dejen med fingrene. Smør tomatpuré på. Fordel skinken over. Drys med ost og oregano. 10. Bag focacciaerne cirka 15 minutter ved 250 grader.
Grønsager per person: Cirka 25 gram
Tip Skinken kan udskiftes med 25 gram stegt bacon (kan købes færdigstegt), som brækkes i mindre stykker.
Server focacciaerne med en god grøn salat, og spis gerne noget frugt til dessert.
Indkøbsliste (Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)
75 gram kogt røget skinke i skiver eller tynde strimler 50 gram revet ost 1 pakke gær Olie Salt 1 lille pose grahamsmel 1 lille pose durumhvedemel 1 kilo hvedemel ¾ deciliter tomatpuré Tørret oregano
Denne opskrift er fra opskrifthæftet "Dig og mig og vi to" fra Danske Slagterier. Vi takker for venligt udlån. Se flere opskrifter fra Danske Slagterier på www.15opskrifter.dk

|