Find opskrifterne herTips til både børn og voksneLæs mere om maddag.nu

 Jordskokkesuppe med persillecroutoner

4 personer

Arbejdsgang
Gør grønsagerne til suppen klar. Lav suppen og kog den. Blend suppen med piskefløde og smag til. Lav brødcroutonerne.

Du skal bruge
2 løg
1,250 kilo jordskokker
1 spiseske olie
4-6 kviste frisk timian
7½ deciliter vand
½ deciliter piskefløde
Salt
Peber

Persillecroutoner
6 skiver franskbrød
1 spiseske olivenolie
1 lille bundt persille


Sådan gør du
1. Skær løgene i halve på langs, fjern skrællen og hak løgene.
2. Skræl jordskokkerne og del dem i 4 stykker.
3. Varm en rummelig gryde med olien og svits løgene.
4. Vend jordskokker og timianblade i og tilsæt vand. Bring det i kog og kog 20 minutter under låg.
5. Blend suppen med piskefløden. Varm den igennem og smag til med salt og friskkværnet peber.
6. Skyl persillen og ryst den fri for vand. Hak den fint.
7. Skær brødet i små terninger på 1x1 centimeter. Rist dem gyldne i olien på en pande og tilsæt persillen.
8. Server suppen med persillecroutoner.
 
Grønsager per person: Cirka 375 gram 6 om dagen - Spis mere frugt og grønt

Tip
Find jordskokker, der ikke er så knoldede, så er de lettere at skrælle.
I stedet for vand kan du bruge bouillon til suppen.

Indkøbsliste
(Husk at tjekke køkkenskabene for ingredienser før du køber ind)

2 løg
1,250 kilo jordskokker
1 lille bundt persille
4-6 kviste frisk timian
½ deciliter piskefløde
Salt
Peber
Olie
Franskbrød


 

Tilbage til sidste side



Besøg 6 om dagen-hjemmesiden
Besøg 6 om dagen-hjemmesiden 
 
Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse
med hjælp fra Forbrugerstyrelsen og SUHR'S.